Eftersom Nestlé findes i hele verden har vi kontakt med diætister og andre personer med stor faglig ekspertise indenfor børn og ernæring. Hertil kommer også kompetente mødre og fædre fra hele verden.
Men en stor virksomhed må heller ikke blive for stor – derfor er vi hos Nestlé i Danmark omhyggelige med at fungere som en lille virksomhed. Vi er beliggende på Østerbro i København, og her kan du altid kontakte os enten pr. telefon, mail eller brev – når som helst du har lyst. Der er intet vi hellere vil end at tale med forældre til små børn.
Nestlé: 140 år med ekspertise inden for ernæring til dig og din baby
Ernæring har stået i centrum af Nestlés filosofi gennem de sidste 140 år. Vi har igennem årerne altid tilpasset os dit barns behov.
Små børn har særlige behov, ikke mindst ernæringsmæssige. Derfor stiller myndighederne også meget høje krav til os, som fremstiller modermælkserstatning og børnemad. Sammensætningen på alle vores produkter er udarbejdet i samarbejde med ernæringseksperter og forskere på området. De følger EU’s direktiver og Sundhedsstyrelsens regler.
På verdensplan er Nestlé førende indenfor fedt- og proteinforskning, hvilket giver os de bedste forudsætninger for hele tiden at udvikle nye og bedre produkter.
I Lausanne i Schweiz ligger Nestlé Research Center, rygraden i Nestlés forskningsverden. Derudover findes der et stort antal forsknings- og udviklingscentre rundt omkring i hele verden. Som levnedsmiddelvirksomhed satser Nestlé meget på forskning og udvikling og området udgør ca. 2 % af vores omsætning.
Kontrol og sikkerhed
Gennem hele vores produktionsproces ligger der serier af kvalitets- og kontrolpunkter. Først kontrollerer vi råvarerne inden de forlader vores leverandør, og derefter endnu engang inden råvarerne må anvendes i vores produktionsanlæg. Til sidst kontrollerer og smager vi på hver eneste produceret serie af modermælkserstatning, før den leveres til handlen. Princippet er altså at tænke forud – alt sammen til børnenes bedste.
- 1814-1860: Fra apotekerassistent til industrimand
Henri Nestlé – grundlæggeren af koncernen med det samme navn – blev født d. 10. august 1814 i Frankfurt i Tyskland. Henri var nummer 11 ud af en børneflok på 14 (syv drenge og syv piger). Af en børneflok på 14 døde halvdelen før de nåede voksenalderen, hvilket desværre var almindeligt på den tid.
Efter at have afsluttet sin læretid hos en apoteker i Frankfurt i 1833 fortsatte Henri Nestlé med at studere kemi, biologi, latin og andre fag. Han bestod sin farmaceutassistent-eksamen i Lausanne i Schweiz i 1839. Det år besluttede han også at slå sig fast ned i Schweiz, og han flyttede til Vevey. I mere end 20 år brugte Henri Nestlé sin opfindsomhed og faglige dygtighed til at udvikle innovative produkter som bl.a. mineralvand, kommunal gas til belysning og meget mere.
På trods af mange økonomiske vanskeligheder magtede Henri Nestlé altid at overvinde modgangen. Hans personlige erfaring (hans søskendes tidlige død) betød, at han især var opmærksom på spædbørns ofte dårlige vilkår. Henri og hans kone, Clémentine, kunne ikke få børn, og derfor adopterede ægteparret Nestlé en lille forældreløs pige ved navn Emma.
- 1860-1890: Henri Nestlé skaber den første babymad
I 1860’erne var fremstilling af levnedsmidler stadig en meget lille aktivitet. Men da livsbetingelserne begyndte at ændre sig – byerne blev større, jernbanerne så dagens lys, og købekraften voksede – startede levnedsmiddelproduktionen sin udvikling.
Brystmælk var accepteret som en fremragende næringskilde, men der var også en udbredt tro på, at alle slags sygdomme, både fysiske og psykiske, blev overført via modermælken. Derfor begyndte mange mødre at bruge forskellige alternativer. På den tid havde mange kvinder også arbejde på fabrikker og kunne simpelthen ikke få tid til at amme deres børn. Utallige nyfødte spædbørn blev efterladt på børnehjem, da det var skamfuldt at føde børn uden for ægteskabet. Gennem årene blev der gjort mange forskellige forsøg på at fremstille levnedsmidler, især til spædbørn.
Efter flere forsøg skabte Henri Nestlé det første mælkebaserede levnedsmiddel til spædbørn, som dog kun fik begrænset succes – lige indtil en dag i 1867, da produktet reddede en lille baby (den lille Wanner), som var tæt ved at dø.
Derefter blev produktets sammensætning testet og godkendt af utallige læger og jordemødre, og produktet blev kendt som et, der var nærende, let at fordøje og havde en god smag – og Henri Nestlés tålmodighed gav endelig bonus. Opfindsomhed, udholdenhed og forskning for at opnå maksimal sikkerhed vil altid være hjørnestenene i Nestlé-varemærket. I 1870 skrev Henri Nestlé: “Gennem de første måneder vil moderens mælk altid være den mest naturlige ernæring, og enhver mor, der kan klare det, bør selv amme sine børn”.
Selv da Henri var over 50, kunne han lide at påtage sig nye udfordringer. I 1875, da han var 61 år gammel, solgte han sit personlige firma for at skabe Société Farine Lactée Henri Nestlé, hvis styrke og mål var, og stadig er, at hjælpe forældre med at give deres børn den rigtige ernæring. Nestlés mælkepulver vandt over 40 priser! Den vigtigste pris var muligvis den, som blev vundet ved Verdensudstillingen i Paris i 1889. I 1868 tog Henri Nestlé familienavnets våbenskjold i brug i sit firma: En egetræsgren med tre flyvefærdige unger, der mades af deres mor.
- 1890-1918: Nestlé-varemærket gennem det 20. århundrede
Det nyligt oprettede Nestlé-selskab begyndte straks at forbedre kvaliteten af deres mælkepulver. Fra slutningen af det 19. århundrede tilstræbte Nestlé via gode råd til landboere samt overvågning af renheden i stalde og mejerier at opnå et kvalitetsniveau, der kunne garantere succes, dengang som i dag. De samme metoder blev senere brugt i de lande, hvor selskabet lidt efter lidt begyndte at åbne fabrikker. Den første virksomhed, der blev grundlagt uden for Schweiz, var i Norge. Derefter kom USA i 1900, England i 1901, og derefter fulgte Tyskland, Spanien og mange flere. Efterhånden som Nestlés mælkepulver blev udbredt over hele verden, optrappede selskabet sine kommunikationskampagner for at oplyse om og sælge sine opfindelser til store dele af befolkningen. Nestlé hjalp også med at forbedre dagligdagen for forældrene ved at give praktiske råd.
- 1918-1945: Nestlé-varemærket gennem det 20. århundrede
Efter 1. verdenskrig fulgte nogle svære år, hvor fabrikker ofte blev tvunget til at lukke og uddele deres lagre til befolkningen i de store byer. I de år satte Nestlé alt ind på at vinde nye kunder, støttet af opfindsomme og kreative kommunikationsmidler, og brugte den tids bedste plakatkunstnere. I mellemkrigstiden organiserede Nestlé babykonkurrencer og fotograferede vinderne. Dette var en chance for André Wilquin, som på den tid var en kendt plakatkunstner, til at bruge sit talent i varemærkets tjeneste og illustrere de vindende babyer. En af disse illustrationer blev oven i købet gengivet på Nestlé-lastbilerne.
- 1945-1962: Nestlé-varemærket gennem det 20. århundrede
Efter chokket fra anden verdenskrig spillede Nestlé en aktiv rolle i fremskyndelsen af genrejsningen efter krigen. Nye laboratorier blev åbnet i La Tour-de-Peilz, tæt på Vevey i Schweiz. Dette gav virksomheden mulighed for at udvide og optrappe forskning og udvikling samt at beskytte fremtidige opfindelser.
- Udvikling af Nestlés første spædbørnsernæring
Målsætningen var en løsning til ethvert trin i udviklingen af et spædbarns kost. Fra 60’erne tog kvinderne en ny livsstil i brug, som var fuldstændig forskellig fra tidligere generationers. De produkter, der blev udviklet af Nestlé, passede godt til mødrenes nye behov. Takket være de mange forskningsstudier, der blev foretaget af Nestlé, opfyldte disse nye produkter både de fysiologiske og ernæringsmæssige behov hos spædbørn. Efter modermælkserstatningen blev sortimentet efterhånden udvidet til en omfattende række børnemadsprodukter. Nestlés ernæringseksperter anstrengte sig for at tilbyde spædbørn den rigtige ernæring. Børnene blev set som individer med ret til tidligt at begynde at smage på forskellig mad, som ville hjælpe dem til ”En god start i livet!"
- 60'erne og 70'erne
Forbruget af børnemadsprodukter eksploderede i denne periode. For at lancere nye produkter brugte Nestlé den tids seneste fremskridt inden for ernæring og gennemførte en større undersøgelse blandt mødre om spædbørnskost.
- 80'erne
Gennem 80’erne gav ernæringsinformationen, specielt med henblik på spædbarnskost, genlyd i offentligheden, og Nestlé medvirkede i stadig større udstrækning til at oplyse om de ernæringsmæssige behov hos spædbørn.
- 90'erne
I løbet af 90erne steg forbruget af færdiglavet børnemad yderligere. Forældrene havde brug for produkter, som var hurtige at tilberede, lette at bruge og tilpasset deres barns alder med hensyn til ernæring. Ikke mindst steg forbruget af færdige grødprodukter, som blot skal tilsættes vand.
- 2000+
For at gøre det let for forældre at foretage det rigtige valg til deres baby på ethvert trin i udviklingen blev 4-trins-ernæringen udviklet. Dette 4-trins-program tilbyder den rette kost til spædbørn på ethvert trin i deres udvikling, både med hensyn til ernæring, konsistens og smag.
I dag sælger Nestlé modermælkserstatning og børnemad i hele verden. I Danmark har vi hos Nestlé dog besluttet at stoppe salget af babymad på glas og grød i begyndelsen af 2011. Nestlé vil i Danmark fortsætte med at sælge modermælkserstatningen NAN.