At blive en ny familie
Et plus at blive tre!
At blive forældre er både spændende og sjovt.
Der findes få ting i livet, som er lige så stort som det at blive forældre. Det er fantastisk dejligt og sjovt, men det er også en stor forandring. Til trods for de mange positive ting, sker det til tider, at man savner sit gamle liv, og det er der intet mærkeligt eller forkert ved. Kollegaer, sport, en aften i byen og tid med vennerne – alt bliver lidt sværere at organisere. Hvordan du prioriterer og organiserer er op til dig. At blive mor eller far betyder ikke, at du skal opgive alt fra det gamle liv og alt som er vigtigt for dig.
En ny hverdag
Tal om forandringerne. At tale om de forventninger og de behov du har, er vigtigt for at undgå misforståelser og unødvendige konflikter. Det er ikke kun stressende for jer som forældre, men det kan også være svart for det lille barn – små børn er gode til at afkode stemningen i hjemmet. For det meste er det muligt at finde praktiske løsninger som alle kan være tilfredse med. Tal åbent om problemerne og sørg for at få tid til jer selv og hinanden.
Nogle gode råd
Tag jer tid til hinanden.
Se en god film sammen eller lav en dejlig middag og tag jer tid til at nyde maden og snakke sammen.
Tal med hinanden.
Hvis du i længere tid er utilfreds med en ting, er det vigtigt at I taler sammen om det. Tal helst om disse ting, når stemningen er god og begge er udhvilede – og find en løsning på problemet.
Ros er vigtigt.
At vide, at andre synes, at du gør det godt er en dejlig følelse, der giver styrke og glæde. Husk at rose hinanden.
Frihed og fritid.
Tid til dig selv (en hobby, eller bare slappe af for en stund) er vigtig. Det fungerer bedst, hvis du planlægger din egen tid i forvejen, så andre også kan planlægge efter dette.