
Livsvigtig nærhed - hud mod hud
Det lyder måske helt indlysende, at dit barn har godt af at ligge og putte direkte mod din egen eller din kærestes varme hud, når det får mad. Det er ikke bare hyggeligt og trygt – forskning viser også, at hud-mod-hud-kontakten har flere sundhedsmæssige fordele for barnet. Alle landets hospitaler prioriterer hud-mod-hud-kontakten højt og bruger det som pleje af især for tidligt fødte børn, hvor det også kaldes kængurumetoden.