Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.
Del denne Artikel
X

Gravid i uge 1-4

 

Lige nu ligner barnet et lille komma med et hoved og 4 stumper, der skal blive til arme og ben. Navlestrengen er ved at blive dannet, og blodtilførslen mellem foster og moderkage etableres.

Torsdag, d. 10 august 2017

Mit barns udviklingstrin

Vi kalder det barnet helt fra start, men lige nu er det begyndende liv i din mave så nyt, at det i fagtermer hverken kaldes et barn eller et foster før i uge 10. Det hedder et embryon og har form som en oval skive, der består af tre cellelag, de såkaldte kimlag. Kimlagende er ophav til forskellige kropsstrukturer: Endodermen (det indre kimlag) danner senere barnet organer, dvs. mave-tarmkanalen, leveren, bugspytkirtlen og luftvejene. Det midterste kimlag, mesodermen, er udgangspunkt for udviklingen af skelet, hjerte, blodkar og kønsorganer. Det yderste kimlag, kaldet ektodermen, er ophav til centralnervesystemet og sanseorganerne samt hud, hår og negle. I midten udvikles en lille bule, som bliver til barnets hoved. Det lille hjerte er rørformormet og begynder at slå i femte uge af graviditeten og fremefter.

Nu er alt det, der kaldes organogenese, dvs. dannelsen af de indre organer, grundlagt, og blodcirkulationen kan sætte i gang.

Gode madvaner

I løbet af din graviditet vil dit energibehov ændre sig, fordi der skal være nok til både dig og dit barn. Derfor er det en god ide at sørge for at spise en varieret, afbalanceret kost på regelmæssige tidspunkter. Hvis du ikke er begyndt at spise folsyre før graviditeten, kan du tage et tilskud nu.

På Altomkost.dk finder du Fødevarestyrelsens nyeste anbefalinger for, hvad du bør spise, og hvad du bør gå uden om, når du er gravid.

Læs mere

Min Nestlé Club

Det er vidunderligt at være forældre til et lille barn, men det er også ensbetydende med udfordringer og en hel del stress. Som medlem i klubben får du tips og idéer, der er tilpasset efter dit barns alder og unikke rabatter og tilbud.

  • Personlig indhold skræddersyet til dit barns alder
  • Rabatter og tilbud

Bliv Medlem

Relateret indhold