Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.
Del denne Artikel
X
gravid uge 17-20

Gravid uge 17 til 20

 

Dit barn bliver stærkere og bevæger sig mere. Det vejer allerede ca. 350 gram, altså rundt regnet lige så meget som en grapefrugt.

Onsdag, d. 09 august 2017

Mit barns udviklingstrin

Musklerne styrkes, og derfor bliver bevægelserne kraftigere. Dit barn bruger sine muskler til at bevæge arme og ben, vende sig og snurre rundt. Sommetider skubber babyens fødder mod livmodervæggen, og det kan føles som en prikken i maven. Ved at klappe på din mave viser du dit barn, at du er til stede.

Hjernen udvikler sig hurtigt: Dit barn har allerede mellem 12 og 13 milliarder nerveceller og vil snart kunne huske sanseoplevelser.

Lungerne fortsætter med at modnes. Barnet gør flere og flere vejrtrækningsbevægelser, men de er stadig uregelmæssige. Bugspytkirtlen begynder at producere insulin, hvilket betyder at barnet kan bruge sukker og fedt til at vokse.

Hos pigefostre er æggestokkene allerede formet og indeholder primitive celler til 6 mio. æg.

Gode madvaner

Allerede under graviditeten begynder fosterets tilvænning til smage. Forskning har vist, at den mad og de krydderrier, som moderen spiser under graviteten – og som fosteret smager gennem fostervandet – kan påvirke barnets smagspræferencer senere i livet.

Det er stadig vigtigt at spise en varieret og afbalanceret kost. På den måde oplever dit barn også nye smage. Du kan allerede nu stimulere smag og lugt og give dit barn de første smagsoplevelser, som det snart vil kunne huske.

Dine egne smagspræferencer kommer til at ændre sig i løbet af graviditeten. Da vand er den bedste tørstslukker, kan det være klogt at have nogle variationer at vælge mellem:

  • Pres lidt citron i vandet, så du får en syrligere drik med mere smag
  • Tilsæt mynteblade, salvie eller andre krydderurter, du kan lide! Det giver masser af smag uden at øge antallet af kalorier
  • Urtete giver dig både væske og en smag, du kan variere
  • På varme dage kan du slukke tørsten med hjemmelavet iste med mynte

Nu er du snart i den sjette måned, og du kan kommunikere mere og mere med dit barn. Du kan mærke barnet, og barnet interagerer med omgivelserne og er blevet vant til den mad, du spiser.

Læs mere

Min Nestlé Club

Det er vidunderligt at være forældre til et lille barn, men det er også ensbetydende med udfordringer og en hel del stress. Som medlem i klubben får du tips og idéer, der er tilpasset efter dit barns alder og unikke rabatter og tilbud.

  • Personlig indhold skræddersyet til dit barns alder
  • Rabatter og tilbud

Bliv Medlem

Relateret indhold