Set i forhold til vægten, har små børn et højere energibehov end voksne, og deres maver kan kun rumme små mængder ad gangen. Totalt set har små børn ganske vist brug for mindre energi end voksne, men behovet for næringsstoffer er højt. For at børn får næring nok til at vokse, udvikle sig og har energi til at lege, har de regelmæssigt brug for at få tanket op med god, næringsrig mad.
Det afhænger dels af, hvor meget barnet spiser til hovedmåltidet, og dels af hvor lang tid der går mellem måltiderne. Her må du lytte til dit barns appetit og lade den være bestemmende for hvor meget, dit barn spiser.
Det er vigtigt at tilbyde dit barn god og balanceret mad regelmæssigt og på faste tidspunkter.
Fra barnet er ca. 9 måneder, kan det stort set spise samme antal måltider, som bliver anbefalet til resten af jeres familie, dvs. varieret kost fordelt på 3 hovedmåltider (morgenmad, frokost og aftensmad) og 2-3 mellemmåltider. For barnet er mellemmåltiderne ekstra vigtige, fordi behovet for næring og energi er høj, og mavesækken lille. Brystmælk eller tilskudsblanding er stadig en del af barnets kost og udgør størstedelen af barnets mælkeindtag.
Det behøver ikke være kompliceret: Et godt mellemmåltid kan være grød med frugtmos (når barnet er ca. 7-8 måneder) eller frugtstykker (8-9 måneder), en halv bolle med ost og lidt frugt til, en lille skål A 38 med revet rugbrødsdrys og frugt eller blødt, kernefrit rugbrød med pålæg skåret i firkanter (fra 8-9 måneder). Når du vælger brød, så tænk på, at dit barn bliver mest mæt af brød, der føles tungt i hånden, og undgå brød med hele kerner. Fra ca. 1-årsalderen kan du også give en tallerken med blødt frugt og grønt skåret ud i mundrette stykker.
Mellemmåltidet er en god mulighed for at variere dit barns kost, fordi du f.eks. kan tilbyde godt med frugt og grønt en dag, hvor hovedmåltiderne ikke er så grønne, og hvis aftensmaden er vegetarisk, er det måske den dag, du giver leverpostejsmad til mellemmåltid.
Mellemmåltider er ikke det samme som småspiseri! Småspiseri mellem måltiderne kan være dårligt for tænderne og påvirke appetitten negativt. Faste måltider (inkl.mellemmåltider) jævnt fordelt over hele dagen gør det oftest nemmere at undgå småspiseriet. Også af hensyn til tænderne kan det være en god ide at tilbyde dit barn vand at drikke i løbet af dagen.
Du hører nok hele tiden, at børn får alt for meget sukker fra f.eks. slik, sodavand, saftevand, kager og is. Tilsat sukker er også det, man kalder tomme kalorier, fordi det netop kun består af sukker (modsat naturligt sukker i frugt, hvor man samtidig får frugtens vitaminer med). Sukker optager pladsen for rigtig mad, så man risikerer, at behovet for vitaminer og mineraler ikke bliver dækket.
Spædbørn og småbørn bør slet ikke få slik, sodavand eller saftevand. Det er helt unødvendigt og optager pladsen for vitaminer og næring.
For de lidt større børn og voksne er anbefalingen, at tilsat sukker i maden ikke bør være mere end 10 % af energiindtaget. Det svarer ca. til 30 gram dagligt for et børnehavebarn – inkl. alt fra tilsat sukker i saft, sodavand, slik, brød, kage og marmelade.
Søde sager som slik, sodavand, saftevand og is bidrager med masser af tomme kalorier, hvor vi bliver mætte uden at få rigtig mad med vitaminer og mineraler. Der er også en sammenhæng mellem et højt indtag af slik og risiko for overvægt og fedme hos børn. Ved at begrænse slik og lignende til f.eks. lørdage, lærer barnet, at slik ikke er noget, man spiser til hverdag.
Et fad med forskelligt frugt, der er skåret ud, så det er lige til at spise, vil i dit barns øjne tit være mindst lige så populær en delikatesse, som slik – og så er det fyldt med vitaminer, som vi har brug for hver dag. Vælg gerne frugter i forskellige farver, så det virker mere overdådigt og spændende.
Til de lidt større børn er tørrede frugter, nødder og mandler også et bedre alternativ til slik, fordi de indeholder mere næring. Tørrede frugter indeholder både energi, naturligt sukker og en del vitaminer og mineraler. Nødder er også rige på energi, visse næringsstoffer og gode fedtstoffer.
OBS! Giv ikke nødder og mandler til børn under 3 år for at undgå fejlsynkning, og begræns mængden af rosiner i den tørrede frugt – maks. 50 gram (ca. 1 dl) om ugen til børn under 3 år. Rosiner (både økologiske og ikke-økologiske) kan have et højt indhold af en naturligt forekommende svampegift.
De officielle kostråd anbefaler, at vi spiser 6 stykker frugt og grønt hver dag, svarende til 600 gram. Børn mellem 4 og 10 år skal have 3-5 stykker frugt og grøntsager om dagen, og halvdelen bør være grøntsager. Al frugt og alle grøntsager tæller med i regnskabet – undtagen kartofler.
Spinat, rødbede, fennikel og selleri bør ikke gives til børn under 6 måneder og skal begrænses meget til børn mellem 6-12-månedersalderen. Disse grøntsager indeholder nitrat, der i barnets mave og tarmkanal kan omdannes til nitrit. Nitrit kan reducere blodets evne til at binde ilt.
Giv heller ikke spædbarnsmaden et drys grønt af f.eks. persille eller purløg. Krydderurterne og de grønne bladgrøntsager indeholder jordbakterier, der også kan medvirke til dannelse af nitrit.
Gør grøntsager og rodfrugter til en naturlig del af måltiderne, dvs. planlæg, hvilken/hvilke grøntsager, der skal serveres, og hvordan de skal tilberedes. Hvis du ikke kan få dit barn til at spise grøntsager, kan du ’gemme’ dem i maden. Du kan blande revet løg, kål eller gulerødder i frikadellefarsen, kødsovsen eller i gryderetten. Frugt kan med fordel serveres til morgenmad, som mellemmåltid eller til dessert. Og glem ikke bær! Hvorfor ikke blende en smoothie – eller prøv frugt og grøntsager som pålæg. Banan og avocado er glimrende på rugbrød!
