Arrow backLanguage
Gravid
Artikel

Gravid uge 19 - Din babys og krops udvikling, ernæring og tips

0
0 Anmeldelser

Din lille logerende vejer nu omkring 335 g – vej en grapefrugt i hånden, og det svarer omtrent til, hvad din baby vejer i 19. graviditetsuge.

3 min Læs Sep 6, 2022

Babyens udvikling

Din baby vokser rigtig meget lige nu, så selvom den er meget aktiv, sover den også meget, når du er gravid i uge 19. Faktisk sover fosteret op til 20 timer om dagen! Babyen følger ikke nødvendigvis din døgnrytme og kan godt vække dig om natten, når den bevæger sig rastløst rundt. Prøv at kærtegne din mave blidt og tale til din baby, når den gør det. Det virker beroligende på den, og måske kan I begge falde i søvn igen. Din baby er ikke ret stor og har derfor masser af plads til at bevæge arme og ben, sparke, cykle, vende sig og slå masser af kolbøtter. For at ændre stilling skubber den fødderne mod væggen i din livmoder. Det er derfor, du sommetider ser en ‘underlig’ bule på maven. Husk at klappe på bulen for at vise babyen, at du er der! 

Din krop

Når du er gravid i uge 19, vil huden på din mave begynde at strækker sig og mange oplever, at deres hud klør. Er dette tilfældet, bør du smørre dig ind i en god hudcreme. Ofte skyldes kløen de fysiologiske forandringer, som kommer i forbindelse med graviditeten. Du vil også kunne opleve at få strækmærker, som du desværre ikke kan gøre så meget ved. Her er det blot vigtigt at huske, at strækmærkerne vil blive mindre synlige efter fødslen, og et symbol på den smukke rejse din krop har været på. 

Ernæring

Kød eller fisk? Sørg for at variere og afbalancere, hvad du spiser, og nyd det (så længe du ved, at det er ok at spise disse fødevarer, når du er gravid). Vælg kød og kødprodukter med et fedtindhold på maks. 10 %. Gå efter fødevarer med nøglehulsmærke, når du handler. Det gør det nemt at vælge de fedtfattige kødvarianter. Spis også fisk mindst to gange om ugen som hovedmåltid og flere gange om ugen som pålæg, og skift mellem forskellige fiskearter. Fedtstoffer fra fisk er vigtige for udviklingen af din babys hjerne. Som vi sagde før: Sørg blot for at variere fisken.

Tips

Hurra! Du er gravid i uge 19 og dermed halvvejs i din graviditet. Det er et godt tidspunkt at klappe dig selv på skulderen! Du har trods alt opnået noget fantastisk. Som alle vordende mødre har du selvfølgelig en masse ubesvarede spørgsmål – som for eksempel, hvad der nu skal ske. Det er derfor en god idé at gå til fødselsforberedelse. Hvis man ved, hvad der foregår, fjerner det en masse usikkerhed. Det hjælper også meget at tale med andre vordende mødre og fædre.

rating review icon
Seneste anmeldelser

Gennemsnitlige kundebedømmelser

0
0
0 kundebedømmelser

Kort om fællesskabsvurderinger

  • 5 star
    0
  • 4 star
    0
  • 3 star
    0
  • 2 star
    0
  • 1 star
    0

Tilføj ny anmeldelse

Search icon

Har du stadig ikke fundet det, du leder efter?

Test vores nye smarte søgemaskine. Vi har altid noget at tilbyde dig.