Arrow backLanguage
Gravid
Artikel

Gravid uge 9 - Din babys og krops udvikling, ernæring og tips

0
0 Anmeldelser

To hjerter slår i takt, lyder det i sangen. Men faktisk slår din babys hjerte helt fint alene, når du er gravid i uge 9.

3 min Læs Sep 5, 2022

Babyens udvikling

I uge 9 er den sidste uge i embryonalperioden. Det betyder, at alle babys organer er færdiganlagt, men de skal selvfølgelig videreudvikles. Din babys smagsløg og smagsorganer begynder at tage form, når du er gravid i uge 9. Som din baby udvikler sig lige nu, kan den måles på to måder under en ultralydsscanning: fra toppen af hovedet til halebenet og fra toppen af hovedet til hælene. Din baby har øjenlåg, der dækker øjnene, og i dens brystkasse adskiller mellemgulvet nu hjertet og lungerne fra fordøjelseskanalen. Når du er gravid i uge 9, begynder din baby også at bevæge sig meget, men da der er så meget plads, vil du ikke kunne mærke det. På dette tidspunkt starter udviklingen af babyens kønsorganer, men en ultralydsscanning kan fortsat ikke afsløre kønnet.

Hjertet slår i sin egen takt – mellem 110 og 160 slag i minuttet. Det slår meget hurtigere end dit hjerte – og kan slå endnu hurtigere, hvis der udløses adrenalin i din krop i stressende situationer. Så prøv at undgå stress. Det er lettere sagt end gjort, men dog forsøget værd!

Din krop

Set udefra er det højst sandsynligt stadig de færreste, der kan se på dig, at der er en baby, der vokser inde i din mave, når du er gravid i uge 9. Og alligevel sker der allerede nu meget mere der, end du måske forestiller dig. Der er rigtig mange organer, der allerede er dannet, og mange flere er stadig under udvikling. Du oplever måske, at du er mere træt, end du ville have troet, men det er helt normalt - du er ved at producere et lille menneske inde i din krop!

Ernæring

Nøgleordet i uge 9 - ja, faktisk under hele graviditeten - er vand. Husk at drikke tilstrækkeligt med vand hver dag. Alt afhængigt af hvor langt du er henne i din graviditet, består det meste af fostervandet af vand – og det samme gør 80 % af din baby! Så din baby har brug for vand til at opretholde væskeniveauet. Og det har du også. Når du drikker tilstrækkeligt med vand, hjælper du dine nyrer med at udskille alle dine og din babys affaldsstoffer. Hvis du har kastet op, eller det har været meget varmt, skal du også undgå dehydrering. Hvor meget er tilstrækkeligt? Cirka 1-1,5 liter væske om dagen, lidt mere hvis det er varmt. Husk: Undgå alkohol og begræns dit forbrug af te og kaffe, da det kan få blodtrykket til at stige hos både dig og dit barn.

Motion

Motion er altid godt, også når du er gravid. Det gælder både for dig selv og din baby. Ved at dyrke motion under graviditeten er du med til at forebygge for tidlig fødsel, svangerskabsforgiftning og graviditetssukkersyge. Er du i tvivl, om du kan dyrke din favorit sportsgren så kontakt din læge. Derudover har kvinder der var aktive under deres graviditet færre fødselskomplikationer. Sundhedsstyrelsen anbefaler alle raske gravide kvinder at dyrke minimum 30 minutters moderat motion om dagen, også hvis du ikke dyrkede motion inden din graviditet. Oplever du at have meget kvalme, kan gåture med frisk luft være med til at mindske den.

Undgå disse motionsformer under din graviditet

  • Ridning og skiløb
  • Hold – og kontaktsport
  • Langdistanceløb

Tips

Gravide kvinder frarådes at drikke nogen form for alkohol overhovedet. Hvis du er bekymret, fordi du har drukket alkohol tidligt i graviditeten, skal du tale med din jordemoder eller læge om det. Du må ikke gå med bekymringen alene, for du er ikke den eneste i den situation. Jo mindre du drak, jo mindre er risikoen for, at det har påvirket din baby. Tænk fremad, og hold dig helt væk fra alkohol i resten af din graviditet. Hver dag uden alkohol giver dit barn en bedre start i livet.

Tip til far

I uge 9 bør du begynde at forberede en sidste ferie for din partner og dig, inden baby kommer. De fleste gravide har det bedst i midten af deres graviditet inden størrelsen og vægten på maven bliver for stor. Det er derfor en god idé at booke noget i nærmere fremtid, når din partner er gravid i uge 9. Foreslå nogle forskellige rejsemål til hende, men tag dig af selve bestillingen af rejsen.

rating review icon
Seneste anmeldelser

Gennemsnitlige kundebedømmelser

0
0
0 kundebedømmelser

Kort om fællesskabsvurderinger

  • 5 star
    0
  • 4 star
    0
  • 3 star
    0
  • 2 star
    0
  • 1 star
    0

Tilføj ny anmeldelse

Search icon

Har du stadig ikke fundet det, du leder efter?

Test vores nye smarte søgemaskine. Vi har altid noget at tilbyde dig.