Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.
Del denne Artikel
X
Hvordan ammer man en nyfødt

Hvordan ammer man en nyfødt?

 

Barnet bliver ofte lagt til brystet nogle minutter efter fødslen og amning bør påbegyndes inden for den første time efter fødslen hvis det er muligt. Placer din baby i hud-til-hud-kontakt med dig selv, dvs. din nøgne baby skal placeres på dit nøgne bryst i en behagelig position. Hud-til-hud kontakt giver din baby mulighed for at opretholde en passende kropstemperatur og han/hun vil bedre kunne slappe af og derved begynde at søge dit bryst.

20. juli 2020

Den sundeste ernæring for det nyfødte barn er modermælk og amning er dermed den bedste start du kan give din baby. Med lidt øvelse vil du snarligt finde en rutine der fungerer for både dig og din baby. Det vil tage tid at få amningen op at køre og jo mere du slapper af, jo nemmere vil det blive.

For at give amningen de bedste forudsætninger for at blive vellykket, anbefaler vi følgende:

  1. Vask dine hænder inden du påbegynder amningen. Tag gerne et glas vand med der hvor du skal amme i tilfælde af du bliver tørstig. Find en behagelig stilling at opholde dig i under amningen. Det er en fordel, at veksle imellem forskellige ammestillinger, da det giver din baby mulighed for at ‘tømme’ forskellige områder af brystet. Tal gerne med din sundhedsplejerske om dette. Sæt dig fx i sofaen med et par puder bag dig og i siden for at støtte din ryg og dine arme, så du kan slappe af under amningen. Brug om nødvendigt en anden pude på knæene til at hjælpe med at få din baby tæt på dit bryst.
  2. Læg din baby på tværs af dit skød og støt han/hendes hoved, skuldre og krop i en lige linje. Placer dit babys næse modsat din brystvorte og lad hans/hendes hoved vippe tilbage støttet af din ene hånd. Brug den anden hånd til at støtte din babys krop.
  3. Din babys mund skal åbne sig nok til at dække din brystvorte og den nederste del af den mørke areola. Hvis den ikke gør det, så prøv at før din brystvorte over din babys overlæbe for at opmuntre yderligere.
  4. Sørg for at din baby får ordentlig fat om din brystvorte som skal rettes mod barnets gane. Det kan være nødvendigt at støtte dit bryst under amningen så det ikke påvirker din babys vejrtrækning gennem næsen.
  5. Når din mælk begynder at strømme til, kan du måske mærke en prikkende fornemmelse i dit bryst - dette er helt normalt. Du vil samtidig kunne høre din baby synke og se kæben bevæge sig i takt hermed.
  6. For at sikre at din baby får stillet sin sult og tørst, så lad ham/hende selv bestemme hvor længe måltidet skal vare. Jo mere din baby spiser, jo mere mælk producerer dine bryster. Hvis din baby fortsat lader til at være sulten efter første bryst, tilbyd da det andet og når han/hun har fået nok, vil din baby give slip på dit bryst eller falde i søvn.

Er du bekymret eller har oplever du problemer med amningen, er du ikke den første, og du vil bestemt ikke være den sidste. Søg den støtte du har brug for ved at tage en snak med din sundhedsplejerske.

Læs mere

Relateret indhold
Søg

Stadigvæk ikke fundet
Hvad du leder efter?

Prøv vores nye smarte søgningsmaskine. Vi vil altid have noget nyt for dig.