Arrow backLanguage
Gravid
Artikel

Gravid uge 24 - Din babys og krops udvikling, ernæring og tips

0
0 Anmeldelser

Kan du mærke, at din baby reagerer på støj og på dine kærtegn? Mod slutningen af andet trimester begynder det at ske, så hold godt øje med det.

3 min Læs Sep 7, 2022

Babyens udvikling

Efterhånden som din babys forbindelser i hjernen bliver bedre til at modtage signaler fra dens sanseorganer, begynder den gradvist at lagre sanseindtryk - smagen af de fødevarer, du deler med din baby, din duft. Og så begynder din baby virkelig at reagere på lyde. Din baby er vant til dit lydlandskab - din hjertelyd, dit åndedræt, selv din maverumlen - og kan skelne denne dæmpede indvendige støj fra alle de nye lyde udefra: musik, din stemme, faderens stemme plus alle de andre knap så behagelige lyde. Så tal til din baby. Fortæl babyen, hvad du er i gang med, hvad du ser, hvad du hører, ja, selv hvad du føler. Fra fødslen vil din baby genkende din stemme, faderens stemme, måske også den musik, du kunne lide at lytte til, mens du var gravid.

Din krop

Mor griner – det er fantastisk! Vidste du, at babyen er mere og mere bevidst om, hvordan du har det?  Dens opfattelsesevne er ret godt udviklet udover alle de andre mere tydelige fysiske udviklinger. Når du er glad, nyder babyen din glæde og tager oven i købet del i den. Når du har travlt, kan babyen mærke din uro. Så prøv virkelig på ikke at påtage dig for meget, hvad enten det er på arbejdet, i hjemmet eller i fritiden. Også selvom du stadig føler dig helt oppe på mærkerne, så prøv at slappe af ind imellem. Selv om ingen kan være helt afslappet 24/7, så er en rolig mor det, din baby ønsker sig allermest.

Ernæring

Det er nu et godt tidspunkt at dobbelttjekke, at du gør alt, hvad du kan for at få nok jern i din kost. Hvorfor er det vigtigt? Hvis din kost ikke indeholder nok jern, vil din baby stadig få sine behov opfyldt – men det vil ske fra dine jernreserver, hvilket betyder, at du kan komme til at lide af blodmangel (anæmi). Og ikke kun under graviditeten. Anæmi kan forværres af fødslen. Jernrige fødevarer er fuldkornsprodukter og grønne grøntsager, rødt kød, fisk, linser og æggeblommer. Det anbefales at indtage 40-50 milligram jern dagligt fra 10. uge og i resten af graviditeten. Du kan også tilføje C-vitaminrige fødevarer, såsom grøntsagsjuice eller citrusfrugt, til dit måltid for at øge optagelsen af jern.

Tips

Nu kan alle se, at du skal have en baby. Mange kan ikke lade være med at forudsige, om du skal have en pige eller en dreng, baseret på den måde du “bærer” barnet på. Selvom det er en gængs opfattelse, at man kan bestemme barnets køn ud fra, hvor den gravide mave sidder på moderen – højt oppe betyder en pige, lang nede ved hofterne er helt sikkert en dreng! (eller visse variationer af disse opfattelser) – så er denne opfattelse fuldstændig ubegrundet. Gammel ammestuesnak? Selvom alle disse forudsigelser kan være sjove, så spørg din jordemoder ved en ultralydsscanning, hvis du virkelig gerne vil vide, om din baby er en pige eller en dreng. 

rating review icon
Seneste anmeldelser

Gennemsnitlige kundebedømmelser

0
0
0 kundebedømmelser

Kort om fællesskabsvurderinger

  • 5 star
    0
  • 4 star
    0
  • 3 star
    0
  • 2 star
    0
  • 1 star
    0

Tilføj ny anmeldelse

Search icon

Har du stadig ikke fundet det, du leder efter?

Test vores nye smarte søgemaskine. Vi har altid noget at tilbyde dig.