Arrow backLanguage
Gravid
Artikel

Gravid uge 28 - Din babys og krops udvikling, ernæring og tips

0
0 Anmeldelser

En lille fanfare for den sidste uge i dit andet trimester. Din lille baby er omkring 38 cm lang fra isse til tå og vejer allerede omkring 1,2 kilo, en tredjedel af dens fødselsvægt. Fødderne måler cirka 5½ cm – ja, de er bittesmå!

2 min Læs Sep 1, 2022

Babyens udvikling

Din baby bliver mere og mere klar til at indånde luften uden for livmoderen. Dens hud begynder at se mindre rynket ud, fordi der begynder at aflejre sig fedt under den. I øjeblikket indånder babyen stadig fostervand, der fylder dens lunger og alveoler helt, men som hurtigt forsvinder ved fødslen. Evnen til selv at regulere den indre kropstemperatur er nu på plads. Dermed vil babyen være i stand til at tilpasse sig temperaturen ‘udenfor‘, når den endelig dukker frem fra sin dejlige, varme hule inde i dig.

Din krop

Mærker du sommetider en pressende fornemmelse i ryggen, eller at din mave bliver hårdere? Det kan være Braxton Hicks kontraktioner, også kendt som plukkeveer. Bare rolig, det betyder bare, at din livmoder øver sig lidt på fødslen. Forøgede plukkeveer kan betyde, at du laver for meget! Undgå at bære noget tungt og tag hyppige pauser i løbet af dagen. Hvis disse veer ikke holder op eller i stedet bliver stærkere, så kan du selvfølgelig tale med din læge om det (om ikke andet så for at berolige dig selv).

Ernæring

Du forbereder din baby på at smage dens fremtidige mad gennem hvert eneste måltid, du spiser. De aromatiske molekyler i din mad overføres til babyen via fostervandet sammen med dine nydelseshormoner (ja, nydelseshormoner er på den indre menu!). Efter fødslen husker babyen disse smage – og hvis du bliver ved med at spise en varieret kost efter fødslen og samtidig ammer, vil de kunne smages i din modermælk.  Din baby er virkelig en gæst, og disse fælles øjeblikke vil hjælpe jer begge to med at forberede jer på jeres forhold til hinanden, når din baby kommer til verden.

Tips

Mange kvinder er bekymrede for, om deres baby bliver født for tidligt, selvom de fleste babyer først kommer til den fastsatte termin. En god nyhed: Hvis din baby skulle beslutte sig til at komme til verden nu, så ville den sandsynligvis kunne trække vejret selv. Lungerne vil bare blive ved med at udvikle sig mere og mere, efterhånden som blodkarrene udvikler sig, og bronkierne begynder at forgrene sig. Det vigtigste for dig er ikke at lade dig stresse over det. Eller over noget som helst!

rating review icon
Seneste anmeldelser

Gennemsnitlige kundebedømmelser

0
0
0 kundebedømmelser

Kort om fællesskabsvurderinger

  • 5 star
    0
  • 4 star
    0
  • 3 star
    0
  • 2 star
    0
  • 1 star
    0

Tilføj ny anmeldelse

Search icon

Har du stadig ikke fundet det, du leder efter?

Test vores nye smarte søgemaskine. Vi har altid noget at tilbyde dig.