Arrow backLanguage
Gravid
Artikel

Gravid uge 36 - Din babys og krops udvikling, ernæring og tips

0
0 Anmeldelser

Fra nu af og indtil din baby gør sin store entre, vil den fortsætte med at tage cirka 220 g på hver uge. Den er allerede 47 cm lang og vejer 2,7 kg!

3 min Læs Sep 1, 2022

Babyens udvikling

Din baby er allerede ret buttet og kunne teknisk set undvære navlestrengen med den automatisk kontinuerligt tilførte ernæring lige nu. Fra det øjeblik din baby er født, vil den få sin ernæring fra måltider med regelmæssige mellemrum. Den skal vænne sig til at klare sig uden ernæring mellem måltiderne. Moderkagen holder op med at fungere, og på samme tid starter lungefunktionen ved fødslen. Fra det første skrig forsvinder fostervandet fra babyens luftveje, og alt falder på plads, som det skal, når babyen trækker vejret selv for første gang.

Din krop

Din babymave er nu så stor, at det er svært for dig at bøje dig ned for at snøre dine sko. Derfor vil du måske gerne gå i nogle sko, som du nemt kan smutte ind og ud af. Du skal ikke være bange for at bede din partner om hjælp til at få tøj på. Det er altid rart at kunne hjælpe til, når man ellers det meste af tiden blot er iagttageren. Kort sagt, så vil lidt ekstra hvile være godt for dig lige nu. Selv nemme opgaver er ret trættende, når du bærer rundt på en stor mave, og de kan give dig smerter i ryggen. Måske kan forældre og venner hjælpe lidt til med husarbejdet, købe ind eller måske endog lave mad en gang imellem. Hvis du ikke bryder dig om at bede om hjælp, kan du altid ønske dig lidt hjælp og støtte som en gave i anledning af barnets fødsel.

Ernæring

Tænk over den måde, du spiser på som en måde til at blive mere afstresset. Sørg for at spise masser af friske grøntsager og frugt, frisk fisk og gode kulhydrater. Husk, at nogle fødevarer er mere næringstætte end andre. Mørk chokolade og solsikke- og græskarkerner hjælper med til at reducere træthed og udmattelse. B6-vitamin findes i sojabønner, bananer, nødder og fuldkorn og er vigtig for nervesystemets normale funktion.

Tips

For nogle par er det nemt at finde på et navn til babyen. For andre kan det være en kilde til konflikt. Det behøver det ikke være! Du kan finde inspiration overalt – navnebøger (som udover de mere traditionelle navne ofte indeholder både mytiske og eksotiske navne), slægtstavler, personer eller skuespillere fra yndlingsfilm. En mulighed er at gå langsomt til værks i udvælgelsesprocessen ved for eksempel at bruge lister. Du laver en liste, og din partner laver en. Hvis der er navne, der går igen på begge lister…tja, det ville da være for nemt, ikke?! Et lille tip: Lad ikke alt for mange venner eller familiemedlemmer deltage i jagten på et navn. Intet er mere trættende end at høre udtalelser som f.eks. “Åh, jeg havde engang en trebenet Chihuahua, der hed det!” hver gang du nævner et navn, du kan lide!

rating review icon
Seneste anmeldelser

Gennemsnitlige kundebedømmelser

0
0
0 kundebedømmelser

Kort om fællesskabsvurderinger

  • 5 star
    0
  • 4 star
    0
  • 3 star
    0
  • 2 star
    0
  • 1 star
    0

Tilføj ny anmeldelse

Search icon

Har du stadig ikke fundet det, du leder efter?

Test vores nye smarte søgemaskine. Vi har altid noget at tilbyde dig.